HONEY BIBA BECKERLEE - chromatic aberration

14 FEBRUARY- 28 FEBRUARY   2015     PRIVATE VIEW 13 FEBRUARY 17-20 

 

 

 

 

 

 

 

 

Honey Beckerlee udfolder fotografiske processer i en installatorisk undersøgelse af sammenhængen mellem lys og tid på solo-udstillingen Chromatic Aberration på KONTORprojects. 

I udstillingen Chromatic Aberration er beskueren det primære motiv, der reflekteres i spejle og farvede glasflader med abstrakte motiver. Det optiske fænomen kromatisk aberration er det visuelle og konceptuelle omdrejningspunkt for udstillingens installation. Fænomenet betyder, at en fejl i en kameralinse afbøjer lyset og lader bestemte farver lægge sig i konturen af det fotografiske motiv - i dette tilfælde udstillingens besøgende. 

 

I fysikkens verden indeholder lys svar på spørgsmål om både farvers natur og tidsberegning. Ligesom når lys afbøjer i et prisme, bøjer tiden omkring et tyngdefelt og ændrer hastighed. Både farver og tidsberegning er helt simpelt, og ofte uden vi er opmærksomme på det, forbundet med lysets bevægelse gennem flader, materialer og rum. 

Et prisme er også et tyngdefelt og den optiske fejl i linsen åbner ifølge Beckerlee op for spørgsmålene: Hvis kromatisk aberration påvirker lysets hastighed via afbøjning, afbøjer kromatisk aberration så også tid? Hvad kan kromatisk aberration og lysets afbøjning fortælle os om tidens natur? Beckerlee ser altså et potentiale i den optiske fejl til at afsløre mekanismer i den virkelighed, vi lever i og undersøger, om kromatisk aberration kan begrebsliggøre, at tidens hastighed er variabel.

 

Chromatic Aberration vises på udstillingsstedet KONTORprojects, der er et kunstnerdrevet udstillingssted med fokus på eksperimenterende samtidsfotografi. Beckerlee udfordrer den gængse forestilling om kromatisk aberration som en fotografisk fejl ved i stedet at bruge fænomenet som indgangsvinkel til et visuelt og videnskabeligt erkendelsesrum. 

Tilgangen til den tekniske side af fotografiet er sigende for Beckerlees praksis generelt, der betragter afvigelser og glemte tekniske opfindelser som indgange til at forstå konstruktionen af vores virkelighed og til at afdække nye syn på verden. I den proces trækker Beckerlee desuden på filosofi, naturvidenskab og historie og ønsker at udfordre ideen om objektivitet og originalitet. Tidligere udstillinger har taget udgangspunkt i fotografitekniske finesser som 3D fotografi, fiskeøje-objektiv og mikroskopi som veje til refleksioner overfor eksempel parallelle universer og relativitetsteori.

 

Ønsker du yderligere information om udstillingen, kontakt da venligst formidler Sidsel Nelund: nelund@gmail.com eller +45 61781238.

 

 

---

 

Honey Biba Beckerlee er født i 1978 og uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i 2008 med ophold ved Staatliche Hochschule für Bildende Künste i Frankfurt fra 2003 til 2004. Hun har desuden en MA Contemporary Art Theory, Goldsmiths College, University of London, fra 2006.

 

Soloudstillinger tæller blandt andet "Cat State" på NLHspace (2014), “Entangled Realities II” på Koh-i-Noor (2012), “Diplotopia” på RAYGUN Lab i Toowoomba i Australien,“Space Dog Odyssey, the series” på Grimmuseum i Berlin, ”Diplopia” på Aarhus Kunstbygning (2011) og ”Days of Darkness” på Gunnar Gunnarsson Institute i Skriduklaustur i Island (2010). Beckerlee har også deltaget i en række gruppeudstillinger i udlandet og Danmark, for eksempel på Overgaden – Institut for Samtidskunst, Den Frie Udstillingsbygning, Toves Galleri, Henningsen Contemporary og Kunsthal Charlottenborg. Hun har derudover opholdt sig på residencies i Berlin, Japan, Istanbul og Island.

Photo: Diana Lindbjerg

Photo: Diana Lindbjerg

Photo: Diana Lindbjerg

Photo: Diana Lindbjerg

Photo: Diana Lindbjerg

Photo: Diana Lindbjerg

Photo: Diana Lindbjerg

Photo: Diana Lindbjerg

Photo: Diana Lindbjerg

Photo: Diana Lindbjerg

Photo: Diana Lindbjerg

Photo: Diana Lindbjerg