HJEMSTAVN

5 OKTOBER  2013 - Endagsudstilling med auktion.

"Efter mange år på fremmed mark kommer projekt Hjemstavns 38 original fotografier (endelig) til København.
En samling svundne erindringer der på hver deres måde taler om den fortid vi har til fælles når vi mødes samtiden.
I samarbejde med KONTORprojects markerer vi denne hændelse med en endagsudstilling.

Som del af denne markering har vi besluttet at vores elskede små bastarder fortjener en ny hjemstavn.
Det er på tide at sende minderne ud i verden, og da de nødigt skulle gøre det på egen hånd afholdes der en
auktion på dagen. Det vil her være muligt at erhverve sig værker fra projektet, og dermed indgå i fortællingen
om den hjemstavn vi alle tog fra. En gang for længe siden."


Vel mødt!
Grupperingen Hjemstavn

"Fotograferne Lise Baltzer, Halfdan Trolle og Morten Vejlgaard har sat sig selv – og hinanden – i stævne med en
skæbnesvanger pagt, der ikke kan opløses igen. De fotograferer deres hjemstavn. Det gør de sammen. Og hver
for sig. Selvom stederne, de kommer fra er vidt forskellige – Saltuna på Bornholm, Lindbjerg i Vestjylland og Silkeborg
– forener og splitter de et formsprog af både privat og almen hukommelse. Det giver så at sige fotografiet en
bevidsthed og en hjernekapacitet, der rummer stedets undersøgelse, hjemmets, husets, de fire vægge, der dannede
dig. Og gjorde dig til dig. På godt og ondt.

Det er en sælsom, sjælerejse ind i et landskab, der bibeholder en rodfæstning, en erkendelse. Det er træerne,
markerne, jorden, de forladte huse, de ombyggede huse, hegnene, ting, der væltet, kirkegårde, dyrene, der kommer
og går, men alligevel æder løs af den ubarmhjertige gerning det er, at blotte sig selv med fotografiets linse som det
eneste våben, der vil skubbe dig ind i den historie, du muligvis havde håbet, du havde glemt. Eller lagt bag dig.
Men barndommens historie kan aldrig forsvinde. Den danner sår, ar, mærker for livet. Og det er med et kameras øje,
de tre nu har begivet sig ud på en rejse, hvor det er umuligt at sætte fra, man falder bare, når man giver sig hen.
Man bliver barn igen. Man står på tæer igen. Man lytter igen efter de samme lyde. Man kan dufte gulvtæpperne,
potteplanterne, sengetøjet. Man husker igen angsten for at det hele bare er en drøm. Og virkeligheden ikke findes.
Den bliver væk dernede i baghaven mellem de to gamle egestammer.

Barndommens væsen bliver en faldgrubbe. Et hul i jorden, hvor ormene hersker. Og samtidig bliver barndommens
landskaber også en tydelig afsætningsrampe for det, der senere bliver dig. Det, der former din dannelsesrejse.
Har man sagt a, kommer b... Og det at give sig hen, har de gjort. Fotograferne. De rejsende, der kom tilbage, kom hjem.De har nærmest ofret sig selv i fortællingen om det at komme et sted fra. Vi har jo alle bagage i plasticposer, loftsrum, ansigter. Nu vælger Lise, Halfdan og Morten så at udstille deres – og derved gøre den intime historie til en form
for allemandseje. Man kommer hjem til et andet sted, hvor man alligevel hører hjemme. Og det er netop projektets præmis. Man kommer hjem. På godt og ondt."

Tomas Lagermand Lundme